1004

Første træningskamp for Endeslev-Vråby IF

EVIF NYT
23. februar 2010 - 08:49 af: 21. februar 2010 ? Jan Brangstrup

træningskamp

Lørdag den 20. februar blev rækken af træningskampe sat i gang. Seniorholdet mødte Dalby GI på en ganske udmærket grusbane i Haslev.
Holdet til kampen var en god blanding af spillere fra alle 3 seniorhold. Desværre kunne der kun stilles med 11 spillere til kampstart mod Dalby, der til gengæld kunne mønstre et halvt hold udskiftere på sidelinien.
Dalby kom dog også fra start i et forrygende tempo og efter blot et minut fik Dalby scoret, da der var lidt koks i forsvaret. Dalby formåede dog ikke at holde presset og da der blev begået et klodset straffespark, kunne Jacob Juul sikkert udligne. Desværre kom der sidst i halvlegen endnu et kiks i forsvaret og Dalby kunne gå til pausen med 2-1 føring.
I pausen skiftedes målmand, Allan Rachlitz, der havde gjort det ganske godt, kom i marken og Frank Andersen kom på mål, samtidig valgte træner Jesper Kruse, at spille med 3 angribere, da enkelte trak på lidt småskader.
Dalby prøvede igen at spille hurtigt spil, men var ikke nær så farlige som i første halvleg, EVIF fik dog også hjælp af en kraftig medvind og det var væsentlig nemmere at få bolden væk for forsvaret.
Trætheden havde dog fået et godt tag i især holdets bagerste mand Jimmy Nielsen, der satsede en del på offside, denne taktik kiksede dog flere gange og kun ved gode indgreb af Frank Andersen scorede Dalby ikke. Midt i halvlegen gik det dog ikke længere og Dalby øgede føringen.
EVIF fik dog igen chancen for at komme ind i kampen, da de fik tilkendt et straffe for hands. Desværre hel kiksede Dan Johansen sit skud, der nemt blev reddet af Dalbymålmanden og kort efter sluttede kampen.
Kampens store oplevelse var Jacob Juul, holdets yngste spiller, der spillede en flot kamp.
Næste kamp er lørdag den 27. februar, kl. 14.00, hjemme mod Rønnede IF.