1004

Træningsopstart for seniorafdelingen

EVIF NYT
24. januar 2012 - 19:49 af: Jan Brangstrup



Start forårssæsonen 2012

Så er julen overstået. Vinteren går mod sin afslutning. Græsset er ved at blive grønt. Jeg er muligvis en stor optimist, men muligheden for gode opstartsbaner er til stede. Det er i hvert fald tid til at finde støvlerne frem. Komme ud af vinterhi og møde til træning i EVIF.

Da vi startede op sidste vinter meldte vi 3 hold til i turneringen. For mange afbud gjorde at vi overvejede at droppe det ene hold, til efteråret.

Folk overbeviste os dog om, at nu skulle de nok komme til kamp, og 3. holdet ville begynde at træne i Hårlev sammen med et hold fra STG Vallø. Så pludselig var der 4 hold under fanerne og alt var meget spændende. Det holdt dog ikke stik. Efter kort tid i Hårlev, kom der ingen til træning, og det var svært at sætte hold i weekenden.

Det tager vi konsekvensen af i denne sæson. Vi har nu kun to hold tilmeldt. Serie 3 og serie 4B. Der er ikke trænere til 3 hold, og vi tror at ved at gøre det mere attraktivt at spille på et hold, kommer flere til træning. Desuden bliver det noget mere attraktivt at træne og spille på 2. holdet, da der er nok spillere at tage af.

Vi starter op lørdag den 11. februar kl. 14.00 til et par timers træning i EVIF.

Derefter træner vi tirsdag og torsdag fra kl. 19.00-20.30 på vores baner i Endeslev.

Der er planlagt følgende træningskampe for 1. holdet: (træner Jesper Kruse)

3/3 mod Strøby (serie 2)

10/3 Ude mod Hellested (serie 4A)

17/3 mod Benløse (serie 3)

25/3 mod Karise (serie 2)

28/3 ude mod Kværkeby (serie 3)

31/3 mod Køge (serie 3)

Turneringsstart lørdag den 7/4 hjemme mod Østmøn.

2. holdets program er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, men kommer her på hjemmesiden lige så snart det er på plads. Der forventes 2-3 træningskampe inden sæsonstarten.

Med håbet om en spændende sæson

Jesper Kruse, 25 32 17 10